Tradition for jysk ordentlighed og godt håndværk

Siden 1939 har det hos os i Gunnar Nielsen A/S været det kvalitetssikre håndværk, det lokale kendskab og de store gule maskiner, der har været kendetegnende for vores arbejde.

Når vi sætter os i førerhuset, er vi mere end bare en forretning; vi er en erfaren og kompetent entreprenørvirksomhed, som du med ro i sindet kan regne med fra første spadestik til sidste håndtryk.  

Vi er eksperter inden for vores fag og i at sætte vores kunders behov først. Og så er vi naturligvis også kendt for god, jysk pålidelighed og ordentlighed. Derfor kan du altid regne med os og vores specialister, hvilket vores kunder har oplevet i flere årtier. 

Vi løfter opgaven - sammen

Vi er meget mere end bare en jysk virksomhed, der udfører professionelt entreprenørarbejde. Vores kunderelationer bygger derfor altid på et stærkt fundament af gensidig tillid, ærlighed og stabil jordforbindelse.  

Ved løbende at inddrage vores kunder i projekternes fremgang skaber vi en stærk base for vores opgaver. Vi er med fra start til slut i vores projekter og gør en dyd ud af at løfte opgaven i fællesskab. Det sikrer en fælles forståelse, et stærkt samarbejde og det optimale resultat. Og det er også sådan, vi igennem flere årtier har leveret professionelle løsninger og opbygget et stærkt omdømme, som en virksomhed man kan regne med.

Vi brænder for vores medarbejdere og deres fremtid

Hos Gunnar Nielsen A/S mener vi, at vores engagerede og fagligt dygtige medarbejdere er den vigtigste ressource for at skabe gode resultater. Derfor er efteruddannelse og løbende opkvalificering også en bærende struktur i vores virksomhed. Vi er drevet af altid at blive bedre, så vi fortsat kan levere de bedste løsninger til vores kunder. 

Den faglige stolthed og gejsten for entreprenørfaget mærkes hos alle vores medarbejdere – lige fra rørlæggeren til mekanikeren til vores beregner på kontoret. Denne tilgang til arbejdet vil vi ikke være foruden 

Vi støtter løbende vores medarbejdere ved at sætte deres faglige udvikling og trivsel i førersædet. Det sikrer, at vi kan sætte det rette hold til hver eneste opgave. Og det sikrer vores kunder løsninger baseret på den nyeste viden, de stærkeste kompetencer og et solidt erfaringsgrundlag. 

Ingen tomgang - vi tager ansvar

Det er ingen hemmelighed, at vi hos Gunnar Nielsen A/S er glade for maskiner. Men det betyder ikke, at vi ikke er opmærksomme på deres påvirkning på miljøet. “Ingen tomgang” er derfor et stærkt motto i vores CSR-politik, som du kan læse mere om her 

Hos Gunnar Nielsen A/S motiveres vi af at gøre noget udover det sædvanlige. Vi arbejder derfor løbende med indfrielsen af FN’s verdensmål og er altid opmærksomme på de lokalmiljøer, vi opererer i hver eneste dag. Det er vigtigt for os, at vi efterlader et godt aftryk til fremtidige generationer, hvad end vi udfører entreprenørarbejde i Jylland eller andre steder i Danmark.

Håndtering af COVID-19

Det har for os i Gunnar Nielsen A/S været en særdeles vanskelig periode med COVID-19, både hvad angår udførsel af projekter under restriktioner, nedlukning af uddannelsesinstitutioner og særligt med at skabe klarhed over hvordan udmeldingerne fra offentlig side skulle håndteres. Det har sandelig været en balancegang af de svære.

Vi har fra første færd været ansvarlige i forhold til udmeldingerne og har naturligvis fulgt de krav, myndighederne har pålagt os, ligesom vi også har været i god dialog med vores kunder, samarbejdspartnere og interessenter.

Internt kan vi glæde os over, at vi har været forskånet for de store udfordringer COVID-19 kunne have forårsaget. Vi har proaktivt informeret på interne plakater, interne mails, nyhedsinformationer, Facebook samt vedholdende mindet hinanden om, at ”Safety First” er højt prioriteret overalt i Gunnar Nielsen A/S.

Vi er selv af den overbevisning, at vi ved vores høje ansvarlighed og med meget konkrete anvisninger til vores medarbejdere, har skabt forudsætningerne for tryghed i hverdagen på byggepladserne.

 Yderligere henviser vi til de retningslinjer som måtte være fra Sundhedsstyrrelsen, du kan læse mere om dem her: https://www.sst.dk/da/corona.